Over årene har jeg haft fornøjelsen at være involveret i diverse projekter, store som små, med det kulinariske som omdrejningspunkt. Mine erfaringer som tidligere restaurantchef og Team Manager for Det Danske Kokkelandshold har bidraget med en viden og større forståelse af den kulinariske verden, i forskellige niveauer. Jeg mener, det er essentielt, at vi deler ud af vores viden og er med til at inspirere andre til at opdage og genfinde deres passion og movitation, da det i sidste ende også kan være med til at skabe en forbedring.
Jeg har arbejdet med og coachet et hav af forskellige virksomheder, offentlige som private, som alle delte et ønske om at skabe forandring. Men forandring bliver tit og ofte et buzzword, hvor målet bliver overskueliggjort. I stedet handler det om at spørge sig selv om, hvem er forandringen en forbedring for?
Forandring vs. forbedring
Ved at stille dette spørgsmål har jeg mange gange erfaret, at mange ikke har disse overvejelser i tankerne og derfor ikke kender til svaret. Hvis ikke der kan svares på, hvem forandringen er en forbedring for, så er der i bund og grund ikke behov for forandring.
Med udgangspunkt i min baggrund i pædagogik, proces- og udviklingsledelse er mit fokus altid at være i øjenhøjde med den person jeg hjælper, da det er det menneskelige bag som er interessant. Der er ikke nogen problemstilling der er for stor eller for lille, det handler blot om at sætte sig ind i de mennesker du arbejder med ogguide dem igennem den vej, der giver bedst mening for virksomheden og produktet.
HJÆLP & SPARRING
Fokus ligger ikke kun på selve tallerkenen, men helheden. Derfor skal der arbejdes med at stimulere og interagere med de 5 sanser.
Måltidet skal sættes mere i centrum. Der handler om at nytænke og udvikle et produkt, som yder den rette værdi for den enkelte.
Det handler om at sikre et stærkt koncept, hvad enten det drejer sig om udvikling af en ny restaurant, menu eller produkt.